Babygadget til Apple brugere

Skrevet den 26/08, 2012 af Anders | 0 Kommentarer

Her til sommer er en vidunderlig lille Granny Smith baby kommet til verden og vi har haft nok at se til :) Undervejs er vi stødt på et par babygadgets til Apple brugere, og Withings har lavet et fedt produkt der er værd at dele (OBS! Se advarsel længere nede):
 
Withings Smart Baby Monitor er ikke din traditionelle babyalarm - den har et væld af funktioner der alle kan styres via din iPhone eller iPad. Det basale er selvfølgelig på plads: Du får en alarm hvis der er lyd fra baby og kan se hvor varmt der er. Designet er lækkert ala Apple. TJEK!
 
Med kameraet følger en masse ekstra muligheder: Savner du bare din baby hele tiden? Så bliver den tilhørende App nok din yndlingskanal fremover, hvor du kan sidde og stirre uden at vække vidunderet. Med et enkelt lille strejf på din iPhone eller iPad kan du styre kameraet rundt, så du kan se trunten, selvom hun har møffet sig ned i den anden ende af sengen. Hører du til den bekymrede type, kan du med to fingre zoome og se om brystkassen stadig bevæger sig op og ned :)
Herudover får du med hjælp fra kameraet også en alarm hvis baby bevæger sig.
 
Vil baby ikke sove? Måske hjælper mors eller fars beroligende stemmer... Med et enkelt klik kan du tale til din baby uanset i verden du befinder dig, mens du kan se reaktionen på skærmen.
 
Måske vil en beroligende vuggevise gøre tricket? Withings Baby Monitor kommer med syv af slagsen. Og her skal du altså ikke hele tiden ind og trække i en snor :) Tværtimod kan du sætte en timer, så den stopper af sig selv når du ønsker det.

Sidst men ikke mindst kan du fjernstyre lyset hos baby, så du sikrer den helt rigtige lette og bløde belysning. Eller måske er du mere til det særlige "Rainbow" mode hvor lyset skifter i forskellige farver.

Og så opsamles det hele selvfølgelig i en log :)







Se videoen der illustrerer det hele på Withings hjemmeside.

UPDATE!! Kort tid efter vi postede blogindlæget her fik vi en mail fra de gode folk ved LivingsmartTV. Det viser sig at selvom om Withings tanker måske er gode, så er udførelsen ELENDIG, og Smart Baby Monitor har fået dumpekarakter. De bringer ligefrem en advarsel her: http://www.livingsmarttv.dk/forum/topic/3318-advarsel-mod-withings-nye-babymonitor/

Tags: Gadgets&Toys, thingsweLOVE


Kreativ udnyttelse af Wallee

Et website for feinsmeckere

Din kommentar

For at undgå spam, vises kommentarer først når de er blevet godkendt.